Virkninger og Bivirkninger
Kroppen består af 'energi' eller 'vibration'. Knogler, muskler, organer er vibration i fast form. Vitalitet, velvære og livsmod er også vibration, blot i en mere fin form. Healings-energien er også vibration, og derfor kan healing påvirke både din krop, dine tanker og dine følelser.
Dårlige vaner, bekymringer, stress, sorg, overbelastning eller traumer kan sløve de livsgivende vibrationer i din krop - og lokalt kan de stoppe helt op. Din krop bliver kold eller overophedet, den gør ondt. Dit åndedræt og dine tanker kan ikke falde til ro.
Resultatet af en behandling er en kraftig energitilførsel til patienten på alle energiplaner (fysisk, emotionelt, mentalt, spirituelt). Eventuelle ubalancer (dvs. fysiske sygdomme, undertrykte følelser mv.) på disse plan vil blive bearbejdet af den tilførte energi, og mange ubalancer vil helt forsvinde efter en eller få behandlinger. Da det er patientens eget energilegeme der bestemmer hvor meget energi han har brug for, vil ændringer komme i et tempo, som han også er parat til.
Under en behandling vil patienten normalt være dejligt afslappet, og ofte falde i søvn. Der kan dog i enkelte tilfælde opstå smerter, da energien kan arbejde voldsomt i kroppen. Det skal dog understreges, at der aldrig er flere smerter end kroppen selv beder om. Det er jo nemlig ikke healeren der giver energien - det er patienten der tager energien helt frivilligt.
Da der ofte sker fysiske, følelsesmæssige eller mentale udrensninger sted efter en behandling kan der opstå helt nødvendige bivirkninger, såsom forkølelse, svedeture og gamle følelser og minder der dukker op mv.
Hvornår du har fået healing nok, skal du og jeg vurdere sammen. Nogle gange er få behandlinger nok, og andre gange skal der en serie af healinger til, før du oplever, at den ønskede effekt er nået. Dit fokus kan også skifte fra forløsning af et problem til at handle om at vedligeholde et niveau af velvære og afslapning.
Healing erstatter ikke besøg hos lægen. Hvis du er syg, så skal du se din læge. Healing konkurrerer ikke med det traditionelle behandlingssystem, men skal ses som et supplement, der kan fremme din helingsproces. I healing anvendes ikke nåle, ikke tryk, stræk eller knæk. Blot en let berøring med hænderne. Derfor er det værste der kan ske, at du intet mærker, men det har jeg faktisk aldrig oplevet.
Ingen går uberørt fra healing.