Skærsigvej 12, Sønder Omme,
Danmark
Tel (0045) 60752358
Email: hvilegaarden@gmail.com
Healing Mester Wendy van Steene

Reiki's udbredelse efter Usui Sensei

Grader

I læren om Reiki undervises der i 3-4 grader, hver grad er en overbygning i energiarbejdet, men samtidig en større forståelse og dybde af energien, og Mikao Usui Sensei's livsførelse. Der er på nuværende tidspunkt fundet frem til 3 personer, der har modtaget den højeste grad af Reiki fra Mikao Usui Sensei. Meget få personer har fået mulighed for, at modtage den højeste grad af Reiki fra Usui Sensei selv, disse personer er: Juzaburo Ushida (kontreadmiral), Kanichi Taketomi (kontreadmiral) samt Chujiro Hayashi (skibslæge) på daværende tidspunkt var det nærmest umuligt, at få skibslæger om bord på flådens skibe, så derfor blev Reiki en udbredt behandlingsmetode i flåden, den blev her udbredt af de to admiraler.

Udbredelse

Chujiro Hayashi (1879-1940) åbnede efter Mikao Usui Sensei's ønske en Reiki klinik i Shinanomachi, Tokyo. En dag kommer der en ung kvinde ind på klinikken, med en diagnosticeret uhelbredelig sygdom, hun var blevet henvist til klinikken af sin læge. Kvinden hed Hawayo Takata (1900-1980) en andengenerations amerikaner af Japansk afstamning, med bopæl på Hawaii.
Hendes helbred forbedredes mirakuløst efter 2 mdr. og 8 mdr. efter var hun rask. Reiki metodens effekt imponerede hende, og hun følte hun måtte arbejde i klinikken. Her arbejdede hun i flere år samtidig med, at hun modtog undervisning, og blev indviet i Reiki graderne af Chujiro Hayashi. I 1935 rejste hun tilbage til Hawaii, og tog læren om Reiki med sig. I 1938 startede hun sin egen klinik på Hawaii, hvor hun begyndte at undervise i Reiki metoden. I de få år op til hendes død i december 1980 uddannede hun 22 Reiki mestre.
Året efter hendes død, blev der holdt et en-uges møde for mestre uddannet af hende, og her skabte Phyllis Furumoto (Hawayo Takata's barnebarn. ) "REIKI ALLIANCEN" og hun påtog sig rollen som stormster, for at efterfølge Hawayo Takata. Barabara Ray en anden af de 22 mestre havde dog en anden holdning til Reiki og etablerede i stedet "THE AMERICAN INTERNATIONAL REIKI ASSOCIATION" (Nu: THE RADIANCE TECHNIQUE. ) Dermed blev Hawayo Takata's Reiki delt i to hovedstrømninger, den dag i dag er der flere mindre og mellemstore grupperinger indenfor Reiki over hele verden. Takket være de tre mestre Mikao Usui Sensei, Chujiro Hayashi og Hawayo Takata er Reiki Udbredt og kendt over hele verden.
Der skønnes, at der på nuværende tidspunkt er flere end tre millioner, der har modtaget indvielser indenfor Reiki.